Nyt arkitekttegnet sommerhus med 70’er-sjæl og moderne komfort på Sjællands Odde...
På spidsen af Sjællands Odde, omgivet af åbne vidder, himmel og rå natur, ligger dette arkitekttegnede sommerhus fra 2025 – en smuk forening af 70’ernes karakterfulde æstetik og nutidens komfort. Sommerhuset er beliggende på Grøftekanten 37 i Yderby Lyng, blot få minutters gang fra kysten, hvor havet og strandene bliver en naturlig del af hverdagen.
Sommerhuset rummer 65 veldisponerede kvadratmeter og fremstår lyst, indbydende og gennemtænkt. Indvendigt mødes I af synlige træbjælker, korkgulve og store vinduespartier med energivenlige 3-lags ruder, som både lukker naturen ind og gør huset velegnet til brug året rundt. Klassiske designmøbler spiller elegant sammen med personlige loppefund, mens keramik og udvalgte tekstiler skaber en varm og afslappet atmosfære.
Boligen indeholder tre værelser, et pænt stilrent badeværelse og køkken, hvor den "røde" tråd går igen med ens fronter. I både badeværelse og entré er der gulvvarme, som øger komforten i de køligere måneder, og huset opvarmes effektivt med varmepumpe. I huset er der integreret vaskemaskine/tørretumbler, hvilket gør huset praktisk både til længere ophold og hverdagsbrug. Der er desuden fibernet installeret.
Udelivet er et kapitel for sig. En overdækket terrasse på ca. 44 m² indbyder til lange sommeraftener, fællesspisning og afslapning i læ for vind og vejr. Den udendørs bruser, giver mulighed for forfriskende pauser efter strandturen. På grunden finder I også en stor, stemningsfuld bålplads smukt udformet i Ølandsbrud. En charmerende træsti fører jer rundt i den 1.392 m² store, biodiversitetsrige grund med vilde blomster, græsser og summende insekter.
I indkørslen er der etableret ladestander, som understreger den moderne komfort og gør huset fremtidssikret.
Fra sommerhuset er der kort afstand til det bedste, Sjællands Odde har at byde på. Besøg Tir Bakery for lokalt bagværk, køb friskfanget fisk ved Odden Havn, eller nyd et glas vin hos Ørnberg Vin. Odsherreds kunstnere, gårdbutikker og Dragsholm Slot ligger ligeledes inden for overskuelig køreafstand.
Området er samtidig et særdeles attraktivt udlejningsområde, hvilket giver gode muligheder for, at sommerhuset kan være med til at medfinansiere sig selv, hvis man ønsker det.
Her får I et arkitektonisk gennemført sommerhus med sjæl, ro, gennemtænkte løsninger og naturskøn beliggenhed – perfekt som fristed tæt på kysten, året rundt.