Fremvisning
Book en fremvisning

Barsøvej 14, Bønnerup Strand8585 Glesborg

Sommerhus

4/3 rum
100 m²
1.798.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
85204223
Boligareal
100 m²
Vægtet areal
104 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.200 m²
Antal etager
2
Byggeår
1980
Liggetid
1 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
2.041 kr.
Pris/m²
17.288 kr.
Pris
1.798.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
90.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
9.924 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
7.883 kr.

Barsøvej 14, Bønnerup Strand, 8585 Glesborg

Velkommen til dette dejlige og klassiske A-hus, som er attraktivt beliggende i Bønnerup – kun en kort gåtur fra vandet og med nem adgang til både havn, natur og populære udflugtsmål. Her får I et hyggeligt og velindrettet sommerhus, der danner de perfekte rammer for afslappende ferier og skønne stunder med familie og venner.

Sommerhuset er indrettet med entré, et funktionelt køkken i åben forbindelse med spiseplads og opholdsstue, hvor de store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald og en dejlig atmosfære. Boligen rummer desuden tre gode værelser samt et badeværelse. Fra stuen er der direkte udgang til en flisebelagt, sydvendt terrasse, hvor I kan nyde solen dagen lang – og forkæle jer selv i det hyggelige vildmarksbad under åben himmel.

Huset er på ca. 100 m² inklusiv udnyttet 1. sal og har gennemgået en omfattende modernisering inden for de seneste par år. Der er blandt andet installeret en wifi-styret varmepumpe samt el-gulvvarme med wifi-styring i hele underetagen, hvilket giver en komfortabel og fleksibel opvarmning. Derudover er der opsat nye wifi-styrede el-radiatorer i alle værelser.

I forbindelse med renoveringen er der etableret nyt køkken, nyt toilet samt et helt nyt bryggers med både vaskemaskine og tørretumbler. På førstesalen er gulvene nyslebne, og huset fremstår indvendigt med nye senge, madrasser og møbler, hvilket giver et indbydende og moderne udtryk.

Også udvendigt er der foretaget flere forbedringer. Taget er renset og malet, huset er nymalet udvendigt, og der er installeret et helt nyt vildmarkskar, som bidrager til den helt særlige ferieoplevelse på terrassen.

Grunden er primært anlagt med græs og giver gode muligheder for leg, boldspil og afslapning. Til ejendommen hører også et praktisk udhus med god plads til opbevaring.

Bønnerup er et charmerende og levende ferieområde ved Norddjurs’ smukke kyst. Den hyggelige havn summer af liv i sommerhalvåret med caféer, fiskehandel og maritime aktiviteter, og de børnevenlige sandstrande indbyder til badning og lange gåture langs vandet. Området byder samtidig på skøn natur med gode stier til cykel- og vandreture.

Fra sommerhuset er der kort afstand til nogle af Djurslands mest populære attraktioner, herunder Djurs Sommerland, Kat­te­gat­cen­tret i Grenaa og Ree Park Safari – oplagte udflugtsmål for både børn og voksne.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken