1-PLANSVILLA 200 M. FRA STRANDEN
Havnsø er indbegrebet af velvære for krop og sjæl, området har et hav af muligheder i dejlig natur, strande, store is, god mad, frisk fisk, havnemiljø, et minicruise til Nekselø og Sejerø kan også klares her. Vi taler om beliggenhed, beliggenhed og atter beliggenhed = I har under 200 m til Havnsø strand, hvilket gør nedkøling en varm sommerdag nemt, I skal kun huske håndklæderne. 1,5 km til naturreservatet Vesterlyng, hvor fritgående kreaturer tygger drøv på lyngarealet i smuk fauna, der bugter sig langs kilometervis af lækker sandbadestrand. Outdoorfamilien vil virkelig kunne stortrives her året rundt.
Denne villa tilbyder et velindrettet boligareal på 102 kvm, fordelt som følgende: Entré/Fordelingsgang – Badeværelse med toilet, vask og bruseniche – Soveværelse – Opholdsstue med udgang til den overdækkede terrasse – Køkken med spiseplads – Bryggers med installation til vaskemaskine samt udgang til indkørslen – 2 værelser.
En dejlig have, der kan nydes efter en skøn dag på stranden, det saftiggrønne græs indbyder til fri leg og bold, der kan grilles saftigrøde bøffer på Weber´en til en middag på den overdækkede terrasse eller nydes køligt Rosé til solnedgangen. God indkørsel med gode parkeringsforhold samt 26 kvm garage.
Charmerende og hyggelige Havnsø, lokker med et atmosfærefyldt havnemiljø med lystbådehavn og færgesejlads til Nekselø og Sejerø, is-hus, lystfiskeri, sejl- og dykkerklub, vinterbadeklub, markeder og indkøbsmuligheder i Brugsen. Her er gode pasningsmuligheder i nærområdet, folkeskolen Firhøj, den anerkendte friskole Højbo eller den populære Bregninge-Bjergsted friskole alle 3 med SFO. Føllenslev byder generelt på et aktivt foreningsliv med hal, idrætsanlæg, rideklub og forsamlingshuset Gimle.