Velkommen til Hasselø Strandvej 7 – en charmerende og velholdt gulstensvilla fra 1953, hvor en attraktiv beliggenhed og en god boligindretning, går op i en højere enhed. Villaen er beliggende i Hasselø Plantage, et hyggeligt boligområde kun 800 meter fra Prinsholmen, og med klassiske villaveje, grønne omgivelser og det grønne fællesområde til Guldborgsund, som en naturlig del.
Ejendommen byder på 138 m² veludnyttet bolig, som fordeler sig over to etager. I stueplan mødes du af et pænt og indbydende åbent køkken-alrum med god plads til spiseafdeling, som ligger i naturlig forbindelse med tv-stuen. Herfra er der udgang til den solrige terrasse og den sydvendte have, hvor sommerdagene kan nydes i rolige og private omgivelser. Haven, som er sydvendt, er lukket og samtidig nem at holde, hvilket giver gode muligheder for at bruge tiden på at nyde udelivet frem for havearbejde.
Stueetagen rummer desuden et værelse, badeværelse, bryggers, hobbyværksted samt et disponibelt rum, der eksempelvis kan indrettes som teenagerafdeling, hobbyrum eller ekstra opbevaring. Fra køkkenet går trappen til 1 sal, hvor et stort opholdsrum med en skøn udsigt over området bliver et naturligt samlingspunkt. Her finder du også et stort værelse, ekstra toilet og et praktisk opbevaringsrum.
En af boligens helt store kvaliteter er beliggenheden. Blot få hundrede meter fra ejendommen ligger et grønt fællesområde ved Guldborgsund, hvor naturen kan nydes, og hvor der er mulighed for badning og for at sætte en mindre båd i vandet. Området indbyder til hyggelige stunder, leg og afslapning med en af Nykøbings flotte udsigter som kulisse.
Samtidig er hverdagen nem med kort afstand til indkøb, dagtilbud og Nykøbing by. Her får du med andre ord en bolig, hvor du kan kombinere byens bekvemmeligheder med natur, vand og et hyggeligt lokalmiljø.
Villaen er velisoleret og har nyere vedligeholdelsesfrie plasttermovinduer fra ca 2017, alt jævnfør pænt "D" Energimærke.
Opvarmning med yderst fornuftig fjernvarme. Varmeforbrug 2025 kun kr. 15.295,-.
Her får du meget villa for pengene og i et skønt roligt kvarter et stenkast fra Guldborgsund.