Velholdt villa med udsigt til klitterne - gennemgående renoveret i 2011
En skøn og rummelig villa, en central adresse og udsigt til klitterne og havet. Det er kort sagt højdepunkterne på Vesterhavsgade 26 i Thyborøn, hvor I finder denne klassiske villa fra 1935. Boligen er gennemgående renoveret i 2011 og dertil får I et stort udhus med garage.
I kan se frem til en flot og indbydende villa, der samtidig har bevaret en god portion af sin oprindelige charme. For man har prioriteret pænt inventar, som passer godt til husets stemning. I får dertil hele 195 m² fordelt over to etager. Førstesalen rummer tre værelser og et toilet, og repos med fløjdøre ud til en stor skøn tagterrasse. Fra førstesalens repos kan man sidde og nyde udsigten til klitter og indsejlingen til Thyborøn havn, og også følge skibenes færten ind og ud deraf. Fra førstesalen fører en trappe op til en dejlig hems med vinduer, hvorfra udsigten ud over havet og indsejlingen til Thyborøn havn og by er helt fantastisk. Reposen kan desuden indrettes med et ekstra værelse, hvis I skulle få behov for det.
Stueplan er udnyttet til et pænt og lyst bryggers med plads til vaskefaciliteter, og knyttet til bryggerset finder I et praktisk viktualierum. Derudover får I et flot opdateret badeværelse med rustikke klinker, bruseniche og badekar.
Opholdsrummene består af et stort køkken i åben forbindelse til stuen, og køkkenet er moderniseret med lyse fyldningselementer og integreret siddeplads ved køkkenbordet. Stuen byder ind med en brændeovn, der supplerer fjernvarmen, og afrundingsvis er villaen også udstyret med en kælder på 18 m² samt et loftsrum, som er udnyttet til en stor hems.
Størstedelen af den 494 m² store grund er belagt med herregårdssten. Der er et 74 m² stort udhus, der både rummer to garager med el porte og et isoleret værksted med indlagt El, Kraft og forberedt til vand. Værd at bemærke er også, at I får egen indkørsel, og med den centrale adresse in mente, er det ikke tosset at have gode parkeringsforhold på egen matrikel. Det er nemlig overvejende sandsynligt, at I foretrækker at bevæge jer omkring til fods. I har nemlig kun 300 meter til Vesterhavet og samme korte afstand til byens badestrand.
Thyborøn er en spændende fiskerby, som især er kendt for sit hyggelige og dynamiske havnemiljø. Det er en by med et helt særligt sammenhold og lokale ildsjæle, som er med til at fremme byens positive udvikling. Med skole, daginstitutioner og rigtig gode indkøbsmuligheder er Thyborøn et dejligt sted at bo hele året, og i dag har lokalområdet udviklet sig til en hyggelig feriedestination for alle aldersgrupper.
Samspillet mellem byen og naturen er heller ikke til at komme udenom. For fiskerbyen har en helt unik beliggenhed helt ud til klitrækken og Vesterhavet. Samtidig er der en skøn badestrand ved indsejlingen til Limfjorden, hvor det er trygt at bade og opholde sig med børn.
Fra 2023 til 2027 forbedres bymidten af Projekt Thyborøn 2.0, som har til formål at klimasikre byen og binde områdets byrum sammen. Det betyder blandt andet nye stisystemer for at skabe sammenhæng mellem havnen, handelsgaden og stranden - til glæde for både turister og lokale. Skaterbanen og Wærket er ligeledes nyere tiltag, der understreger byens fremgang og tydelige fokus på det gode liv.
Kontakt os hos EDC Lemvig på tlf 96 63 40 00 og hør mere ved en fremvisning.