Nørregade 7, Hou
Solgt


Nørregade 7, Hou, 9370 Hals
CHARMERENDE BYHUS MED MASSER AF MULIGHEDER – MIDT I HOUVelkommen til hjertet af havnebyen Hou, hvor I finder dette hyggelige byhus fra 1877 – perfekt for jer, der drømmer om at skabe jeres egen base i gåafstand til havn, ishus og dagligvarebutik. Her får I 91 boligkvadratmeter i ét plan, som byder på masser af atmosfære og et godt potentiale for den rette køber.
Huset fremstår ældre og trænger til en kærlig hånd, men rummer til gengæld masser af originale detaljer som synlige loftsbjælker, trægulve og sprossede vinduer, der tilsammen skaber en charmerende helhed. Her er plads til at opdatere og modernisere efter egne ønsker og behov.
Indretningen byder i dag på en rummelig vinkelstue, et gennemgangsværelse, et soveværelse, badeværelse med brus, to entréer samt et ældre, men stemningsfuldt køkken med fyldningslåger, der matcher husets stil.
Udenfor venter en lille, lukket gårdhave med både flisebelægning og grønne elementer – og i det overdækkede terrassehjørne kan I nyde udelivet i læ og skygge, mens solen bevæger sig over himlen.
Med adresse her får I en hverdag tæt på det hele – skole, børnehave og Brugsen ligger lige om hjørnet, og den stemningsfulde havn er kun få minutters gang væk. Hou byder desuden på naturskønne omgivelser, skov, og nogle af Kattegats bedste badestrande. Samtidig er Aalborg kun en halv times kørsel væk.
Mulighederne er mange – og beliggenheden gør det hele værd.
Mulighed for at søge om at benytte boligen, som en flexbolig. En flexbolig er et helårshus uden bopælspligt, du kan bruge som sommerhus eller et fritidshus.
Fakta om Aalborg (224.612 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,6%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 7,4
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 4.492 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.125 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.162 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 44
- Gns. klassekvotient
- 20,2
- Sagsnr.
- 93803757
- Boligareal
- 91 m²
- Vægtet areal
- 97 m²
- Rum/værelser
- 3/2
- Grundareal
- 285 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1877
- Ombygget
- 1975
- Energimærke
- F
- Liggetid
- 190 dage
Oplysninger

Der, hvor du har hjemme, skaber du rammen om livet
Siden 2005 har jeg hjulpet købere og sælgere med at finde hinanden. Der er store drømme og beslutninger på spil og helt særligt når tingene lykkedes.
Kristian Lysgaard
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Køberrådgiver med tryghedsmærke

