Knap 200 lejligheder i Carlsberg Byen udlejet før ind­flyt­nings­da­to: Stor efterspørgsel på større lejeboliger i København

  • Projekt
  • Carlsberg Byen

Udlejningen af 196 boliger i Carlsberg Byen er allerede inden indflytning 1. april 2025 i mål. Ofte tales der om, at der er brug for flere mindre lejligheder, men den store efterspørgsel på disse større lejeboliger, vidner om, at der er stor efterspørgsel fra familier om at bo i København. Det vurderer EDC Projekt Poul Erik Bech, der har stået for udlejningen af de knap 200 boliger i Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn.

Den 1. april 2025 stod de 196 nye lejeboliger i Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn klar til indflytning. EDC Projekt Poul Erik Bech har stået for udlejningen, og de kan melde fuldt udlejet inden indflytning.

Thomas Høeg Mogensen, Kunde- og re­la­tions­di­rek­tør, EDC Projekt Poul Erik Bech: "Det er gået rigtig godt med udlejningen af lejeboligerne i Carlsberg Byen. Vi vidste, der ville være fornuftig efterspørgsel, men det er alligevel overraskende, at det er gået så hurtigt med udlejningen. Der har været en stor interesse for boligerne, og vi er stolt af, at vi kan melde alle 196 boliger udlejet inden indflytning den 1. april, hvilket vidner om, at vi har ramt plet og at der er efterspørgsel efter den slags større boliger."

Stor efterspørgsel på større lejeboliger
Ifølge tal fra Boligportal er efterspørgslen på lejeboliger i København steget med hele 22% over en 5-årig periode. Den stigende interesse for lejeboliger mærker de også hos EDC Projekt Poul Erik Bech, fortæller Alexander Danielsen, projektchef, EDC Projekt Poul Erik Bech København:

"Den store efterspørgsel efter lejeboliger i Carlsberg Byen er et godt billede på, hvordan udviklingen i København er i øjeblikket ift. leje kontra eje. De sidste års høje renter har gjort, at det er markant sværere for fx førs­te­gangs­kø­be­re at komme ind på ejermarkedet og derfor kigger flere mod lejeboliger. Det gælder også familier, hvilket betyder, at større boligenheder er blevet mere eftertragtede. Det bryder lidt med den ud­vik­lings­stra­te­gi med mindre boligenheder i København, som mange taler om, hvor boliger bygges så kompakt som muligt for at maksimere værdien."

"Vi har oplevet stor efterspørgsel efter boliger i alle størrelser i Carlsberg Byen. Det tyder på, at der er sket et skift i markedet, hvor familier i højere grad prioriterer rummelighed og funktionalitet frem for lavere lejeudgifter. Det kan tyde på et uudnyttet potentiale for udviklere, der generelt har haft mest fokus på mindre boligenheder for at optimere afkastet per kvadratmeter," siger Alexander Danielsen.

Velbeliggende boliger til folk i alle aldre
De nye lejere i Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn får glæde af en central placering i Carlsberg Byen, hvor moderne eksklusivitet og komfort møder historiske detaljer i et smukt samspil, som man kun kan blive inspireret af at bo i. Det kan også være en del af forklaringen på den store interesse for boligerne.

Thomas Høeg Mogensen siger: "Knap 85% af de nye beboere i Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn er allerede bosat i København/Frederiksberg, så mange vægter altså den gode placering højt. Carlsberg Byen summer af liv og er placeret tæt på Københavns byliv, naturskønne Søndermarken og ikke mindst offentlig transport med S-tog fra Carlsberg st. og metro fra Enghave Plads."

Han fortsætter: "De nye lejere i Carlsberg Byen fordeler sig mellem både børnefamilier, pensionister, unge par og expats. Den største aldersgruppe er de unge på 25-34 år, der står for ca. 37% af lejerne. 25% er 35-44 år, mens knap 18% er mellem 45-54 år. Næsten 6% er 65+ år og 3% af de nye lejere er under 25 år, så al­der­s­for­de­lin­gen spænder vidt og folk i alle aldre får glæde af de nye lejeboliger."

Thomas Høeg Mogensen

Kunde- og re­la­tions­di­rek­tør, ejendomsmægler, MDE

thm@edc.dk25 33 55 2258 58 70 33EDC Projekt Poul Erik Bech

EDC Projekt Poul Erik Bech

Bremerholm 29, 1069 København K

118@edc.dk33 30 78 00