Kører du mellem bolig og job?

Højere fradrag til pendlerne i 2026

Er du blandt de cirka en million danskere, der får kørselsfradrag for transport til og fra arbejde, får du glæde af at satserne pr. kørt kilometer stiger til næste år, så fradraget får større værdi på årsopgørelsen. 

Det besluttede Skatterådet på sit seneste møde med den begrundelse, at selvom benzinprisen ser ud til at falde i 2026, vil andre udgifter for bilejere samlet set trække opad.

Kør­sels­fradra­get

Størst pendlervilje blandt nordjyder og sjællændere 

Turen til og fra arbejde er et fast element i mange danskeres hverdag og pend­ler­af­stan­den er et af de kriterier der er med til at afgøre, hvor man leder efter sin nye bolig. I EDC’s seneste  køberanalyse spurgte vi deltagerne hvor mange kilometer om dagen deltagerne maksimalt var indstillet på at pendle. 

De fleste svarede, at de var ok med at pendle 30 – 50 kilometer dagligt, altså 15 – 25 kilometer hver vej. Omkring hovedstaden er pendlerviljen noget mindre, her sætter de fleste pendlergrænsen ved 15 km/dag, men boligejere i Nordjylland og ude på Sjælland er dem der er mest positivt stemt overfor pend­ler­af­stan­de på over 100 km/dag. 

Afstand skal være mere end 24 km/dag

For at benytte kør­sels­fradra­get, skal man have mere end 12 kilometer mellem hjem og arbejde, altså pendle over 24 kilometer om dagen. Fradraget tager udgangspunkt i udgifterne til kørsel i egen bil, men gælder også, hvis du benytter andre trans­port­mid­ler, fx kører med bus eller tog. 

Skattefri kør­sels­godt­gø­rel­se for kørsel i egen bil

Den skattefrie godtgørelse, du kan få for at bruge din egen bil til at køre i ar­bejds­sam­men­hæng bliver også sat op i 2026.