Særlig vigtigt for ældre huse
Sørg for at dit hus er godt vedligeholdt
Måske har du ikke lige planer om at sælge boligen her og nu, men skal dit hus på markedet om et par år, kan det allerede nu betale sig at sørge for at huset er godt vedligeholdt.
Hvis du vil have bedre overblik og hjælp til prioritering af de vigtigste opgaver, kan du eventuelt få udarbejdet en professionel vedligeholdsplan.
Et hus der udstråler og bærer præg af, at der er blevet passet godt på det, kan tiltrække flere købere, opnå en bedre salgspris og sælges hurtigere end hvis det fremstår lidt slidte og forsømt.
Det er især vigtigt at være omhyggelig med vedligeholdelsen og jævnligt tjekke tingenes tilstand, hvis dit hus er lidt oppe i årene. Sælgere af ældre huse, især dem der er opført før 1970, kan i forvejen forvente en længere salgstid.
Nysgerrig efter salgsprisen nu?
Bestil et gratis og uforpligtende salgstjek her
5 vigtige vedligeholdelsesopgaver
Tag og tagrender: Taget er et af husets vigtige forsvarslinjer mod vejret, og selv små skader kan udvikle sig til store problemer. Sørg for at få tjekket træværk, tagsten, undertag og tagrender mindst én gang om året. Utætte og stoppede tagrender kan give vandskader på facaden, mens beskadigede tagsten og dårligt træ øger risikoen for fugtindtrængning.
Facaden: En velholdt, tæt og algefri facade forhindrer fugtskader og giver desuden et godt indtryk af huset. Hold øje med sprækker i murværket, afskallet maling og løse fuger. Giv soklen et ekstra tjek, da det er tættest ved jorden, at vand og fugt lettest trænger ind.
Vinduer og døre: Gamle vinduer og døre skal have regelmæssig pleje for at holde. Kontroller kit og tætningslister et par gange om året og mal træværket, så snart den eksisterende maling eller træbeskyttelse ikke længere dækker. Dårligt vedligeholdte vinduer øger desuden varmeregningen og giver træk.
Vand og afløb: Skjulte vandskader som følge af tærede rør, opdages ofte for sent, når skaden er sket, og kan koste dyrt. Tjek synlige rør, vandhaner og afløb, især i kælder og på loftet for tegn på tæring og utætheder. Sørg for at udendørs afløb er rene, så vandet ledes væk fra huset.
Kælder og krybekælder: Fugt i kælderen er en almindelig udfordring i ældre huse. Hold kælderen ren og tør, og sørg for god ventilation. Tjek for revner, fugtpletter og dårlig lugt. En tør kælder forlænger husets levetid og giver bedre komfort for husets beboere.
Se eksperternes anbefalinger til hus fra 1955