KFI køber yderst velbeliggende byejendom med godt ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le

  • Roskilde
  • Investering

Købmandsfonden KFI har netop udvidet deres ejen­doms­por­te­føl­je med en klassisk byejendom i Roskilde. Ejendommen ligger på Skomagergade 11-13 i den centrale del af byen og huser i dag Meny i stueplan med facade ud mod gågaden, og planen er at udvide med boliger. EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde har formidlet salget af byejendommen med en pris på knap 60 mio. kr.

KFI arbejder for at styrke den selvstændige købmands position, og nu har de netop udvidet deres portefølje med endnu en ejendom, hvor der er dag­lig­va­re­bu­tik. Købmandsfonden har sikret sig en byejendom i den centrale del af Roskilde, som siden 1968, hvor ejendommen blev opført, har huset forskellige supermarkeder, bl.a. Superbest. I dag huser ejendommen Meny i stueetagen med både slagter-, bager- og blom­ster­for­ret­ning.

Peter Lange, driftsdirektør (COO) hos KFI, fortæller om investeringen: "Ejendommen på Skomagergade 11-13 har i mange år huset forskellige supermarkeder, og er dermed synonym med dag­lig­va­re­han­del for roskildenserne og besøgende i købstaden. Med købet sikrer vi, at der også fremad vil være en selvstændig købmand på adressen. Beliggenheden på den populære handelsgade i Roskilde er særdeles attraktiv, så vi er glade for investeringen."

Han fortsætter: "De øvrige etager i ejendommen indeholder for nuværende per­so­na­le­fa­ci­li­ter, kantine og kontorer. Ejendommen har super gode ud­vik­lings­mu­lig­he­der, så vi er i gang med at undersøge mulighederne for at videreudvikle ejendommen med bl.a. etablering af boliger, så vi kan få mest muligt ud af den fine ejendom og den gode beliggenhed."

KFI ejer og administrerer 162 i ejendomme i Danmark til en samlet værdi på ca. 6,3 mia. kr., hvoraf størstedelen af ejendommene har tilknyttet minimum et lejemål til en dag­lig­va­re­bu­tik.

God placering på gågaden
EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde har formidlet salget af byejendommen, der har et samlet etageareal på 4.204 m², hvoraf stueetagen med Meny udgør 1.358 m². Bag ejendommen er der offentlige p-pladser, som kunder kan benytte sig af via en udgang på modsatte side af gågaden.

John Borrisholt, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, fortæller: "Vi er glade for at have formidlet salget af Skomagergade 11-13, og særligt glade for, at KFI er køber, da vi har gennemført mange handler med dem som både sælgere og købere af er­hverv­se­jen­dom­me. De har en god vision om at styrke den selvstændige købmands position, så forhåbentlig bliver det sikret, at den kendte dag­lig­va­re­bu­tik i Roskilde vil forblive dag­lig­va­re­bu­tik i mange år frem endnu."

"Det er vigtigt med dag­lig­va­re­bu­tik­ker i byens centrum, da det skaber mere trafik i midtbyen og derved kan de øvrige detailbutikker i byen forhåbentlig også få glæde af det handlende folk. Placeringen fås ikke meget bedre for en dag­lig­va­re­bu­tik. Ejendommen er begunstiget af en attraktiv og synlig placering i gågaden i Roskilde, hvor der dagligt passerer rigtig mange fodgængere. Der er ca. 1 km. til Roskilde st. og mo­tor­vejs­net­tet ligger også i behørig afstand til ejendommen," siger John Borrisholt og afslutter:

"Tillykke til KFI med handlen. Det bliver spændende at følge med i, hvordan den øvrige del af ejendommen, udover Meny, udvikler sig og se , hvor mange ekstra boliger, som bliver bygget, så der bliver plads til endnu flere borgere her i Roskilde."

Naboejendom til salg

Naboejendommen er en attraktiv in­ve­ste­rings­ejen­dom med mange muligheder. Der er fint ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le, da kontor med fordel kan udvikles til boliger, hvis der kan opnås tilladelse hertil. Derudover er der mulighed for at opdele de to be­bo­el­ses­en­he­der i ejer­lej­lig­he­der.

Læs om in­ve­ste­rings­ejen­dom­men

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

John Borrisholt

Direktør, partner, Cand.merc.jur. MDE

jsb@edc.dk23 38 43 1258 58 79 39EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Støden 9, 4000 Roskilde

403@edc.dk46 33 33 33

Ny, global JLL-rapport: Gen­nem­sig­tig­hed tiltrækker i høj grad ejen­doms­in­ve­ste­rin­ger

Gen­nem­sig­tig­hed har fået endnu større betydning for in­ve­ste­rin­ger­ne på det globale er­hverv­se­jen­doms­mar­ked. Det viser en rapport fra EDC Erhverv Poul Erik Bechs internationale sam­ar­bejds­part­ner JLL, hvor EDC bidrager med danske branchedata. Forskellene er voldsomme: Over 98% af den globale transak­tions­vo­lu­men går til lande i rapportens to højeste kategorier. Med en 21.-plads er Danmark faldet 5 pladser ned på listen, men befinder sig fortsat i næsthøjeste kategori og gør sig særligt positivt bemærket på bæredygtighed.

  • JLL
  • ejendomsmarkedet
Læs artikel

Erfaren brancheprofil styrker EDC Poul Erik Bechs campinggruppe

Morten Ovesen, der har en baggrund som partner og statsau­to­ri­se­ret revisor i BDO, bliver en del af EDC Erhverv Poul Erik Bechs campinggruppe. Den nye konsulent har gennem 25 år haft mere end 100 turis­me­or­ga­ni­sa­tio­ner mellem hænderne og medvirket ved køb og salg af over 25 campingpladser. Morten Ovesen skal henvise købere og sælgere til EDC Erhverv Poul Erik Bech, og styrke cam­ping­grup­pens fokus på rådgivning ved køb, salg og udvikling af campingpladser.

  • Camping
  • Ny profil
Læs artikel

Fuldt udlejet in­ve­ste­rings­ejen­dom i Holbæk Megacenter til salg for 72 mio. kr.

En markant og attraktiv detailejendom på Stenhusvej 50 i Holbæk Megacenter er til salg for 72 mio. kr. In­ve­ste­rings­ejen­dom­men med et grundareal på 12.604 m² og etageareal på 7.941 m² udbydes af EDC Erhverv Poul Erik Bech og har fire stærke og velkendte lejere: Ilva, BOOA Møbler, Fair Fitness og Carl Ras. Samtidigt er det en yderst attraktiv beliggenhed lige ved hovedindgangen til Holbæks største handelsområde.

  • investering
  • Holbæk
Læs artikel